Referat fra bestyrelsesmødet den 30. marts

Deltagere:
Mary-Ann S. Christiansen (MAC) – Formand
Grete Glerup (GG) – sekretær
Per Nielsen (PN) – kasserer
Kristian Brøns Nielsen (KBN)
Allan Handberg (AH)
Bernd Krause (BK)
Suppleanter:
Svend Nordby (SN)
Søren Barasinski (SB)

Referat fra bestyrelsesmøde torsdag den 30. marts, 2023 kl. 17.30 i klubhuset

1. Godkendelse af dagsorden.
Godkendt.

2. Godkendelse af referat fra mødet den 13. feb. og 4. marts, 2023.
Preben Petersen, S skal der følges op på, og han inviteres til næste bestyrelsesmøde. Begge referater godkendes.

3. Meddelelser fra formanden (MAC)
– Siden sidst
• Velkommen til nye og endelig konstituering Bernd Krause, Bestyrelsesmedlem Svend Garni Nordby, Suppleant Søren Barasinski, Suppleant. Allan Hanberg, Bestyrelsesmedlem Kristian Brøns, Næstformand Mary-Ann Kristiansen, Formand Per Nielsen, Kasserer. Grete Glerup Knudsen, Sekretær.

• Sejlerstue Der er lavet en aftale om, at der er laves bedre lys i lokalet. Kim har set ”lyset”, og der bliver sat nyt spotlys op, som kan ændres i styrken.
Ledningen til hjertestarteren lægges ind i et kommende vægskab (GK).
Frede maler i sejlerstuen bl.a. med en blåfarve på den ene væg.
Der skal findes dutter til stolene i sejlerstuen, da de ellers ødelægger gulvtæppet (BK)
GK indretter sejlerlokalet, og er der ideer til indretningen – ring gerne på 20401198.
Sejlerstuen er også bestyrelses mødelokale.

• Broer I gammelhavn og bro 2 og 3 er der repareret nogle brokryds, så de bliver mere stabile – TAK!

• Opfølgning på generalforsamling
Der ønskes fortsat helt klare linje omkring brugen af cafélokalet.
De klare linjer er således: Når cafeen er åben, henstilles der til, at medbragt mad og drikke indtages i sejlerstuen, hvor ALLE er velkomne. Har cafeen lukket, kan café/- klublokalet benyttes frit af alle. Borde og stole kan rokeres efter behov og lyst. Lokalet efterlades opryddet, borde og stole stilles tilbage til det oprindeligt udgangspunkt.
Alle klubber fx Gråsælerne kan reservere café/- klublokalet ved at skrive sig på en fysisk kalender, der hænger på døren ind til ”kontoret”, og her vil de have råderet over café-/ klublokalet. Afholdes klubarrangementet i cafeens åbningstid opfordres der til at støtte cafeen ved at købe forplejning.
Bestyrelsen laver et kort resume om brug af café/ -klublokalet, som lægges ud på hjemmesiden. Der tages udgangspunkt i forpagtningsaftalen. Aftalen sendes rundt til bestyrelsen.

• Sikker havn
Virksund lystbådehavn er i proces ift. at blive certificeret som ”Sikker havn”, som en af de eneste havne i Limfjorden. Her kræves det, at redningsudstyret er i orden. Det er NO, Leif Volke og Jørgen Kristiansen, der har været foregangsmænd til at sikre en sikker havn. Der er bl.a. indkøbt pulverslukkere mv.

4. Status økonomi (Per)
Indtægter er lavere ift. året før. Der er få sejlere, der har sagt deres bådplads op. Der er nye sejlere på vej ind på de tomme pladser.
Der har været reparationer i køkkenet, og der er indkøbt nyt inventar. Der har desuden været udgifter med de nye pæle, og der er lavet forbedringer på klubhuset. Der er fortsat et fint overskud.
Der skal fortsat skiftes flere pæle, hvor der indkøbes flere pæle, da der fortsat er flere, der trænger til at blive skiftet ud. Bent Pluzack bliver ansvarlig for pælesituationen, hvor kontakten til bestyrelsen bliver Bernd – Dette skrives ind i udvalgslisterne.
Der er sendt en regning til den tidligere forpagter. Per og Kristian arbejder videre på sagen i samarbejde med Berit (bogholderen).

5. Opdatering på dieseltank og tømmetank (Per)
Der ligger pt. en pris på 150.000 kr. (eksl. moms) på tankstander og betalingsanlæg. Der mangler pt. få mål på miljøstationen, som gør, at dimensionerne og prisen på en sokkel, fortsat er ukendte.
Brdr. Dahl i Skive arbejder pt. med at komme med et tilbud på miljøstationen, der rummer en udtræksbakke. Der er også et tilbud under opsejling fra Kloakmester, Kim Madsen ift. miljøstationen.
Sagen er i proces, og der tales om forskellige løsninger. Tidsperspektivet er ca. en måned fra beslutningen tages til, at der står en god sikker løsning.

6. Status lokalplan (Kristian)
Skive kommunen har orienteret om en procesbeskrivelse ift. udarbejdelsen på en lokalplan. Der forventes et snarligt møde med kommunen, som opstart på en dialog og startskud på lokalplansprocessen. Der afventes en dato.

7. Status kranteam og bådisætning (Allan)
Der har været afholdt den første krandag. Der er indkøbt nye hjelme, der blev afmærket et sikkerhedsområde omkring kranen mv. Sejlerne har været meget forstående indtil videre.
Det er et krav fra Arbejdstilsynet, at der skal være sikkerhed i havnene, og derfor skal der nu bruges sikkerhedsfodtøj og hjelme omkring kranen. Dette skal anvendes indenfor et afmærket område. Det er sejlernes eget ansvar at anskaffe det fornødne sikkerhedsfodtøj. Der bliver lavet et opslag på hjemmesiden, Facebook, og der oplyses ligeledes om sagen i de fysiske mapper.
Ift. skråstøtterne udformning, så findes, der med stor sandsynlighed et system, hvor støtterne kan spændes på stativerne. Et sæt kommer cirka til at koste 4 – 5.000 kr. Der bestilles i første omgang 15 sæt.

8. Status cafe (Mac) Der har været afholdt opsamlingsmøde med forpagteren af cafeen. Disse afholdes ca. en gang pr. måned.

9. Udarbejdelse af APV (Mac) Det er en proces, der er sat i gang. Allan og Carsten er tovholder.
FLID, Foreningen af Lystbåde i Danmark har en ”vidensbank”, hvor man kan logge ind – MAC har adgang. Her kan findes meget god viden om havneforhold.

10. Arbejdsdag 29. april – opdatering (Mac)
Punktet udskydes til næste gang. Dog skal der sendes opgaver ind til MAC inden næste gang. Svend og Grete tager over på opgaven på sigt.

11. Arbejdsbeskrivelser for udvalg, fordeling af kontaktpersoner og opdatering (Mac) Udvalgsbeskrivelser er sendt ud, og de rettes igennem på næste bestyrelsesmøde.

12. Havnens miljøpåvirkning (SN).
Det er et punkt, som vi tager op igen. Vi ønsker, at havnen skal være miljømæssigt top tunet. Svend kommer med en arbejdsbeskrivelse med formål om, at Virksund lystbådehavn er en miljøansvarlig havn.

13. Information til nye medlemmer og kommunikation generelt (SN).
Der er behov for et/en ”Ny i havnen” dokument/pjece.
Website og kommunikationsplatforme.
Der ønskes en arbejdsgruppe omkring kommunikation på website og kommunikation, som forhåbentligt kan komme til at bestå af folk, der har en brugbar viden. Der indkaldes til et formøde, og vi hører mere på næste møde.

14. Eventuelt
Når vi har fået banket de sidste pæle i, skal der laves en ny opmåling af samtlige pladser. Per og Ole laver en ny opmåling evt. sammen med andre frivillige.
Der er udsendt en invitation til søsætning af J70’eren i sejlklubben den 15. april, der opfordres til at deltage i arrangementet.
Dørene skal låses om aftenen/natten i klublokalerne. Derfor beder bestyrelsen alle om at tjekke om døre er låste, vinduer lukket i sejlerafsnittet, sejlerstuen og café/ -klublokalet, hvis du er den sidste, der forlader lokalerne. Der arbejdes forsat på at klarlægge om dørene kan låses automatisk om aftenen.


Næste møde bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 4. maj, 2023 kl. 17.30 i klubhuset.