Næstformand overtager ledelsen i bestyrelsen

Efter længere tids uoverensstemmelse og manglende samarbejde mellem formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Virksund Lystbådehavn, besluttede Niels Ove at stille sit mandat til rådighed ved den udmeldte generalforsamling den 14. marts 2020.

 Imidlertid kom Corona-krisen ind over os, så der ikke blev afholdt generalforsamling og bestyrelsen forsatte uændret i sammensætningen. Med de nuværende meldinger fra myndighederne ser det ud til, at generalforsamling for Virksund Lystbådehavn først kan afholdes i september.

Den fastlåste situation med uoverensstemmelse og manglende samarbejde, har betydet at den samlede  bestyrelse for Virksund Lystbådehavn per dags dato, har set sig nødsaget til at overtage formandens opgaver indtil der kan afholdes generalforsamling. Dette tiltag for at skabe ro i bestyrelsen og Virksund Lystbådehavn.

Virksund Lystbådehavn vil indtil generalforsamlingen tegnes af bestyrelsens næstformand Kirsten Pugholm. Niels Ove vil fremadrettet varetage opgaven vedr. ”Sikker Havn”, samt indgå i arbejdsgruppen for bygning af Multihuset.

 

Henvendelse vedr. bestyrelsen bedes fremover rettet til

Næstformand Kirsten Pugholm

Tlf. 25 27 20 30

Mail: kirstenpugholm@hotmail.com